MK’s antiinflammatoriske kostplan
Kostplanen er til dig, der ønsker at leve antiinflammatorisk på den nemme måde. Uden besøg i helsekostbutikker, indtag af vilde urter og hokuspokus-ingredienser. I MK gør vi det helt jordnært og uden at gå på kompromis med smagen. Faktisk lå det lige til højrebenet, da vores opskrifter som udgangspunkt er overvejende antiinflammatoriske.
Lidt firkantet sagt, så er dét at spise antiinflammatorisk blot en anden betegnelse for at spise sundt og nærende. I denne 4-ugers kostplan viser vi dig, at du sagtens kan spise antiinflammatorisk, uden du behøver at droppe dit sociale liv, og uden du behøver at stå i køkkenet i timevis – maden er for hele familien.
Du får i alt 41 opskrifter, hvoraf de 29 er vegetariske. Kun én enkelt opskrift indeholder rødt kød, og det kan du snildt bytte ud med noget andet. Sidst men ikke mindst kan alle opskrifterne i kostplanen laves glutenfri. Desuden skriver vi lidt om vores tanker omkring den antiinflammatoriske kost og giver en introduktion til MK principperne i relation dertil.
Husk, at det står dig frit for, hvor striks du vil være med at følge kostplanen. Vi gør altid meget ud af at understrege, at du kan bytte ud i opskrifter og ingredienser efter smag og behag. Kostplanen er noget for dig, hvis du ønsker at sige farvel til mavefedt, få mere energi og måske endda få det bedre i din krop. Vi har flere eksempler på, at folk er sluppet af med medicin og smerter i led efter en livsstilsændring på MK principperne.
Se hvilke retter kostplanen indeholder herunder:
Denne e-bog ligger også i MK-Universet appen (vær obs på, at opskrifterne ikke kan udskrives gennem appen).
Hele e-bogen kan udskrives, hvis du køber gennem vores webshop her :-)
Du kan læse mere på bloggen her.