Kronprinsessen laver også lort

Kronprinsessen laver også lort

299,00 kr

Stephania er skuespiller, Michelle er sundhedsekspert. - Og hvorfor laver vi to så en e-bog sammen? - Af den simple årsag at vi begge har det tilfælles, at vi har været typerne, der gik mere op i, hvad andre syntes om os, end hvad der egentlig gjorde os glade, og brugte alt for meget energi og kræfter på at være noget, vi ikke var. 


Så nej – denne e-bog handler hverken om Kronprinsessen eller lort. Derimod handler den om den sammenligningskultur, vi pt. lever i. Hvor vi til tider kan glemme, hvilke gener vi er født med og kommer til at sammenligne os med alle andre, som er født med helt andre gener. Så kan man stå dér og tænke, hvorfor man ikke også har en stram røv, lange ben, en flad mave, en perfekt kæreste, det rigtige tøj eller har helt enormt travlt, som de andre på instagram. Det scenarie kan få én til at føle sig utilstrækkelig og forkert. Det vil vi gerne sætte en stopper for.

Er vi eksperter? Nej, i den grad ikke. Jo, inden for hver vores fag. Vi er hverken psykologer eller professorer, men vi har selv været der. Vi har begge sider, som du ikke ser på instagram. Vi har kæmpet med ensomhed, fortvivlet sammenlignet os med andre, og vi har selvværdsproblemer.

Og hånden på hjertet; du ser ikke på instagram, når Michelle tænker, at grunden til, at hun ikke får eventuelle jobs, er, at hun ikke har en six pack, som de andre sundhedsbloggere, eller når Stephania føler sig ensom, som en doven skid og utilstrækkelig, når hun ikke arbejder 24/7.

I e-bogen tager vi en samtale om sundheden. Altså, sundheden som bliver påvirket af alt fra træning og kost, men også elementer i vores liv som ensomhed, arbejde, sociale medier. Vi åbner op for mange af de dårlige mønstre og tanker, vi selv har gået med, og hvad vi har lært af dem.

Så læn dig tilbage, og så vil vi glæde os til at invitere dig ind i vores selskab. Vi håber, vi kan sætte nogle tanker og snakke i gang over den næste sjus, du drikker med dine veninder, og at du finder ud af, at du er lige præcis, som du skal være.
 
Xx Stephania og Michelle

E-bogen "Kronprinsessen laver også lort" af Michelle Kristensen og Stephania Potalivo er udgivet den 9. juli 2018 og kan nu købes.